Ændringer i Mellempakken

Læs om de nye kanaler – og de kanaler, der udgår

Nyt i Mellempakken

Her kan du se de kanaler, der bliver en del af Mellempakken fra den 1. januar 2020. Har du en eller flere af disse kanaler i forvejen, vil de selvfølgelig ikke optræde dobbelt i din tv-pakke. Læs mere om, hvad det betyder for dig i det brev eller den mail, du modtager fra os.
TV2 Fri

TV 2 Fri

TV 2 Fri omfavner livsstilsområdet og inspirerer til at få mere ud af livet og til at dyrke frirummet. Her kan du bl.a. se Fantastiske Hammerslag, Kreglerkongen, Fantastiske fund og Bolighjælp på vej.

TV 2 Sport

Få alt det bedste fra sportens verden. Kanalen giver dig de de store dramaer både på og udenfor banen. Og du kan se Herre-håndbold ligaen, Landskampe, Wimbledon, WTA (enkle turneringer) og La Vuelta Espana.
 
TV3 Sport

TV3 Sport

En perfekt kanal til dig som elsker sport. Her får du den bedste blanding af danske og internationale sportsbegivenheder. Du kan bl.a. følge med i Superligaen, Premier League, håndbold, ishockey, NFL og Formel 1.

TV3 MAX

Her får du en stærk sammensætning af sport, comedy, og livsstilsprogrammer. Når der ikke sendes live fra de største sportsbegivenheder, kan du se masser af serier som ’The Simpsons’ eller ’Politipatruljen’.
Viasat Ultra HD

Viasat Ultra HD

En kanal dedikeret til ultra HD kvalitet, som er en helt unik mulighed for at få en tv-oplevelse i særklasse. Her kan du se særligt udvalgte topopgør fra Champions League, Premier League samt mange andre store sportsbegivenheder.

Kanaler der udgår af Mellempakken

Her kan du se de kanaler, der udgår af Mellempakken den 1. januar 2020.

Kunne du godt tænke dig, at din tv-pakke så anderledes ud? Så er Bland Selv måske noget for dig? Her kan du nemlig blande din egen tv- og streamingpakke. Lige nu kan vi ikke love, at alle kanalerne fortsat vil være at finde i Bland Selv efter 1. januar 2020, men vi håber, at vi får en aftale på plads med Discovery Networks, der ejer kanalerne.


DR lukker tre kanaler i det nye år

For at imødekomme danskernes øgede streamingforbrug har DR meddelt, at de lukker DR3, DR Ultra og DR K den 2. januar 2020 i forlængelse af den nye public service-kontrakt. Du vil stadig kunne se mange af programmerne fra kanalerne efter 2. januar 2020, da meget af indholdet fortsat vil være tilgængeligt via web og app.

Spørgsmål og svar

  1. Hvorfor ændrer I på de faste tv-pakker?

    Det gør vi, fordi danskernes tv-vaner ændrer sig. Vi arbejder hele tiden på at kunne tilbyde de kanaler og streamingtjenester, der er mest populære her i Danmark. Det betyder, at nogle af kanalerne flytter ud af de faste pakker pr. 1. januar 2020 og erstattes med andet populært indhold.
  2. Hvordan kan jeg se de kanaler, der udgår af de faste pakker?

    Vi vil fortsat gerne tilbyde tv-kanalerne fra Discovery Network. Lige nu har vi ikke en aftale, men vores dør er stadig åben for dialog og forhandling. Vi  har haft et langt og godt samarbejde med Discovery Networks, og vi håber på, at vi kan finde en løsning i fællesskab.
  3. Hvad betyder det, at I har opsagt kontrakten med Discovery Networks?

    Af juridiske årsager har vi været nødt til at varsle en opsigelse af den nuværende aftale med Discovery Networks. Det betyder ikke, at vi ikke gerne vil fortsætte samarbejdet med Discovery Networks fra det nye år. Vi arbejder for, at vi i fællesskab kan finde en ny aftale, der sikrer vores kunder muligheden for at se lige præcis de kanaler på Discovery Networks, som de gerne vil se.
  4. Får jeg sort skærm den 1. januar, hvis jeg har kanaler, der udgår?

    Nej, du får bestemt ikke sort skærm. De kanaler, der udgår fra de faste pakker, bliver erstattet af andre kanaler med masser af underholdning.
  5. Hvornår forventer I en afklaring på forhandlingerne med Discovery Networks?

    Vi har været i forhandling med Discovery Networks siden foråret. Vi ønsker fortsat at tilbyde deres kanaler, og vi håber stadig på, at vi finder en løsning. Hvornår der ligger en afklaring, ved vi ikke pt., men vores dør er åben for dialog og forhandling. 

    Der er ingen tvivl om, at valgfriheden er et endnu større krav både i dag og fremover, og danske tv-seere vil i langt højere grad end tidligere selv bestemme deres tv-indhold - og det er et vilkår, vi som tv-udbydere skal imødekomme.
  6. Hvad betyder ændringerne for min tv-pakke?

    Vi har mange forskellige tv-pakker, og derfor er det svært at sige noget generelt om, hvad ændringerne kommer til at betyde for netop din tv-pakke. Derfor sender vi dig en personlig mail eller et personligt brev, hvor du kan læse helt præcist, hvad ændringerne har – eller ikke har – af betydning for dig. Alle breve/mails bliver sendt afsted fra uge 40 til uge 48.
  7. Hvornår træder ændringerne i kraft?

    Ændringerne i vores tv-pakker træder i kraft den 1. januar 2020. Indtil da vil din tv-pakke se ud, præcis som den plejer. Du vil få et personligt brev eller en personlig mail, som fortæller, hvad der evt. sker af ændringer for dig.
  8. Bliver min tv-pakke dyrere?

    Prisen på din tv-pakke stiger ikke den 1. januar. Sker der ændringer i pris eller indhold i løbet af 2020, vil vi naturligvis informere dig i god tid.