Er noget af din underholdning forsvundet?

Dine 3 ekstra point i Bland Selv er udløbet, og derfor har vi fjernet tv-kanaler eller streamingtjenester for 3 point. Har vi fjernet det forkerte, kan du frit gå ind og blande din tv- og streamingpakke på ny.

#er-noget-af-din-underholdning-forsvundet

Er du vild med film og serier?

Film, serier, naturprogrammer eller noget helt andet – der er helt sikkert en streamingtjeneste, der passer til dig. Og lige nu er alt dit indhold låst op, så du kan blande præcis den pakke, du gerne vil have. Har du ikke point nok til at vælge det, du gerne vil se, kan du nemt frigive point ved at fravælge tv-kanaler eller streamingtjenester, du ikke ser. 

Find ud af mere om streamingtjenesterne her:

#er-du-vild-med-film-og-serier

Masser af tv-kanaler at vælge imellem

Der er også masser af tv-kanaler, du kan gå på opdagelse i. Vi har kanaler i et stort udvalg af genrer – her er noget til enhver smag. Dokumentar, sport eller nyheder? Eller det hele på en gang? Hver tv-kanal har en værdi af 1 point og kan udskiftes igen efter 30 dage. 

Få overblikket over tv-kanaler her:

#masser-af-tv-kanaler-at-vaelge-imellem

#

Har du spørgsmål?

  1. Kan jeg købe de 3 ekstra point til min Bland Selv-pakke?

    Det kan desværre ikke lade sig gøre at tilkøbe de 3 ekstra point. Men hvis der er noget indhold, du er blevet glad for, har du to muligheder:
     
    Du kan beholde indholdet ved at fravælge de tv-kanaler/streamingtjenester, du ikke bruger – og på den måde frigive point.
     
    Du kan skifte til en Bland Selv-pakke med flere point – med mindre du altså allerede har vores største pakke med 36 point. Har du Bland Selv 10 eller Bland Selv 20, kan du skifte til en større pakke og få flere point. Du skifter Bland Selv-pakke ved at logge ind på Mit YouSee, eller ved at ringe til os.

    Husk, det er gratis at skifte til en større tv-pakke.

  2. Hvad betyder det, at alt indhold er låst op?

    Når du skifter en tv-kanal eller en streamingtjeneste, bliver den låst i 30 dage. Derefter kan du igen udskifte det med noget andet. Men for at du kan blande din tv- og streamingpakke helt forfra, låser vi alt dit indhold op – også selv om du har blandet inden for de sidste 30 dage.  

    En hængelås betyder, at indholdet ikke kan udskiftes endnu. Ulåst indhold kan du skifte løbende, så du behøver ikke skifte alle dine tv-kanaler og/eller streamingtjenester på én gang. 

  3. Hvordan vælger jeg mine kanaler og streamingtjenester?

    Du kan vælge tv-kanaler og streamingtjenester på tv.yousee.dk, i YouSee Tv & Film-appen og på din tv-boks. Find ’Bland Selv’ i menuen under ’Indstillinger’, og vælg de tv-kanaler og streamingtjenester, du vil have. Når du har valgt en ny tv-kanal eller streamingtjeneste, kan du se den inden for en time.

  4. Kan jeg frigive point ved at ændre mit Netflix-abonnement?

    Hvis du har brugt for mange point i Bland Selv og ikke ønsker at fravælge tv-kanaler eller en streamingtjeneste, kan du muligvis løse det ved at nedgradere dit Netflix-abonnement – hvis du altså har sådan et. Dvs. at du kan vælge at kunne se Netflix på færre skærme samtidig og på den måde spare point.
     
    Du skifter variant af dit Netflix-abonnement ved at logge ind på din konto på netflix.com. Vælg mellem Basis, Standard og Premium. Når Netflix har afsluttet den igangværende abonnementsperiode, bliver dine overskydende point tilgængelige i Bland Selv. Der kan derfor gå op til 30 dage, hvilket kan betyde, at vi først får informationen fra Netflix efter 1. august. Er det tilfældet, fjerner vi automatisk tv-kanaler hos dig, som du så kan tilføje igen, når dit Netflix-abonnement er blevet opdateret.

  5. Hvorfor kan jeg ikke komme ind i Bland Selv?

    Hvis du har en fremtidig bestilling (hvis du fx har bestilt flytning) hos YouSee, kan du ikke komme ind i Bland Selv og dermed ikke fravælge indhold. Først når din bestilling er gennemført, kan du fjerne tv-kanaler og/eller streamingtjenester.

  6. Hvorfor er noget af mit indhold væk?

    I begyndelsen af juli kontaktede vi dig via e-mail eller brev med beskeden om, at dine 3 ekstra point var udløbet, og at du selv kunne fravælge indhold frem til den 1. august. Hvis ikke du foretog dig noget, ville vi fjerne tv-kanaler eller streamingtjenester for dig i løbet af august, så din pointbalance blev korrekt. Det er det, der er sket nu.

    Er du tilmeldt e-kommunikation fra YouSee, har du, dagen før vi fjernede indhold hos dig, desuden modtaget en reminder.
    Hvis vi har fjernet det forkerte, kan du frit gå ind og blande din pakke på ny. Vi låser nemlig op for alt dit indhold, så du kan blande og rokere rundt på dine point, uanset hvornår du sidst har blandet.

#har-du-spoergsmaal