Signes klumme

Hvem vinder mesterskabet i år?

Klumme af Signe Vadgaard

Nu kan jeg ikke vente længere, og jeg ved at mange af jer har det på samme måde!

Premier League er det ypperste inden for fodbold, og det bliver vanvittigt spændende at se, om mesterskabskampen bliver lige så intens og tæt som i sidste sæson.

Premierekampen mellem Liverpool og oprykkerne fra Norwich giver et billede af, hvor stærke de røde fra Anfield er. Vi må formode – med en Champions League-triumf i bagagen – at de kommer buldrende fra land.

Måske bliver det denne sæson, at de går hele vejen og tager det første mesterskab siden 1990?

Sidste sæson kunne Jürgen Klopps mandskab som bekendt ikke komme forbi Manchester City, selvom mesterskabskampen først blev afgjort helt på målstregen. Spørgsmålet er dog, om nogle af de andre storhold kan blande sig i år?

Hvordan ser det ud med Manchester United? Kan de hæve niveauet og komme med helt i top – og hvad med de tre Londonhold, Chelsea, Arsenal og Tottenham?

Følg med på Xee fra fredag den 9. august kl. 20.00, hvor jeg byder indenfor i vores nye Premier League League-studie.

Vi ses.
 
#hvem-vinder-mesterskabet-i-aar